fbpx

Samtale gruppe

Savner du andre at snakke med?

HUSRUMs samtalegrupper er et forløb med 12 mødegange, hvor en gruppe af 6-7 unge mødes for at erfaringsudveksle og tale om det, der kan være svært. I mødes ugentligt i to timer de 12 uger. Til møderne kan du snakke med de andre om dine udfordringer, og du kan også vælge bare at lytte til de andre i starten.

Møderne faciliteres af tre frivillige gruppeledere. De frivillige sørger for at tage godt imod dig og har forud for hver mødegang forberedt sig på et tema, som I sammen kan udfolde. Til hvert møde bliver der arbejdet med et tema, som eksempelvis psykisk sårbarhed, egenomsorg, at bryde tankemønstre og kærlighedsrelationer. Derudover er der også plads til en pizzaaften med hygge midtvejs i forløbet.

Når samtalegruppen afrundes, tilbyder vi at du kan blive en del af en netværksgruppe sammen med de andre deltagere fra gruppen. I netværksgruppen mødes i på egen hånd og kan fortsætte den gode erfaringsudveksling med hinanden.

Samtalegrupperne faciliteres af frivillige gruppeledere, der står for at sætte fokus på aftenens emne.

Hvordan kommer jeg i gang?

Kontakt os

Du kan kontakte os på den måde, som passer dig bedst. Du kan ringe, sende en sms eller e-mail, eller skrive i kontaktformularen her på siden.

Kommer du i en af vores andre tilbud kan du også give den lokale koordinator direkte besked.

Indledende samtale

Som det allerførste bliver du inviteret til en indledende samtale med vores koordinator. Her fortæller vi om hvad vi kan tilbyde, og spørger lidt ind til dine behov og ønsker.

Vi finder en gruppe til dig

Når vi ved hvornår der starter en gruppe op, kontakter vi dig med en SMS. Her får du information om hvilken dag, tid og sted gruppen mødes samt dato for første mødegang. Desuden oplyser vi navnene på de tre gruppeledere.

Gruppeforløbet starter

Første gang møder du de andre unge i gruppen samt de frivillige. I lærer hinanden lidt at kende, og får taget hul på hvilke emner, der fylder for netop jer.
Herefter mødes i hver uge samme tid og sted, og tager et nyt emne op hver gang.

Lyder det som noget for dig?

... eller tag direkte kontakt til din lokale koordinator, hvis du i forvejen er en del af HUSRUM.

Netværksgruppe

Har man som gruppe efter de 12 mødegange stadig lyst til at mødes, er der mulighed for at fortsætte som netværksgruppe. I netværksgruppen mødes man med de samme unge som man plejer uden deltagelse af de frivillige.
Her kan man arbejde videre med de redskaber, perspektiver eller emner, som man fortsat har lyst til på egen hånd.
Nogen grupper mødes privat eller finder et sted man kan samles. Ønsker man som gruppe at fortsætte som netværksgruppe, hjælper vi gerne gruppen godt i gang.