HUSRUM Viborg
Velkommen i HUSRUM Viborg
Fællesskab, gode oplevelser og nye venskaber.
HUSRUM Viborg er for dig, som er ung i alderen 16-30 år, og som føler dig ensom og savner positive, rummelige fællesskaber at indgå i. Vores mål er, at ingen unge skal føle sig ensomme, og vi arbejder for at give dig gode sociale oplevelser og nye venskaber. I HUSRUM har du mulighed for at tale om det, der er svært, du kan øve dig i at være mere social i et trygt fællesskab og opleve stjernestunder sammen med andre unge.
I HUSRUM kan man deltage i vores hyggelige sociale arrangementer. Vi laver mad sammen, går ture, laver outdoor events, spiller brætspil, tager på sommerhustur, holder julefrokost og meget mere. I Viborg mødes vi til sociale arrangementer hver torsdag aften i lige uger, og søndag eftermiddag i ulige uger.
Vi tilbyder også, at du kan mødes i en samtalegruppe. Samtalegrupperne forløber over en periode på 12 uger, hvor cirka syv unge og tre frivillige gruppeledere mødes til samtaler af to timers varighed en gang om ugen. I samtalegrupperne taler vi om nogle forskellige emner såsom ensomhed, kunsten at kunne smalltalke, diagnoser eller selvtillid. Derudover taler vi om, hvordan vi har det, og der er mulighed for at dele egne erfaringer.
Der er gratis at deltage, og alle er velkomne til at kontakte os, for at høre mere.




Hvordan kommer jeg i gang?
Kontakt os
Du kan kontakte os på den måde, som passer dig bedst. Du kan ringe, sende en sms eller e-mail, eller skrive i kontaktformularen her på siden.
Indledende samtale
Som det allerførste bliver du inviteret til en indledende samtale med vores koordinator. Her fortæller vi om hvad vi kan tilbyde i HUSRUM, og spørger lidt ind til hvad du ønsker dig at få ud af at være med.
Velkommen i HUSRUM
Du vælger selv om du vil begynde med samtalegruppe, sociale arrangementer eller en hjerteven og vi aftaler, hvornår du kan komme i gang. Du bliver også inviteret ind i vores lukkede facebookgruppe.
Kontakt HUSRUM Viborg

Frivilligkoordinator i Viborg
Maiken Simonsen
Tlf.: 22 19 80 09
E-mail: viborg@husrum.dk
Bliv en del af vores Facebook fællesskab
På vores lokale facebookside kan du følge med i hvad vi laver i HUSRUM, og blive opdateret, når der sker nyt. Her finder du også vores forskellige grupper for frivillige, unge, aktiviteter og meget andet.