Af Line Nordby Groule, HUSRUM Danmarks fortællerkorps og gæsteblogger
Jeg vil til enhver tid anbefale at tage kurset i Fortællekorpset i Husrum Danmark – for det har givet mig selv så meget på så mange planer:
- Jeg har trænet mig selv i at bruge min stemme
- Jeg er med til at forebygge at ensomhed og det at fortælle om sin livshistorie ikke bliver et tabu
- Jeg mærker både øget selvtillid og selvværd ved at have arbejdet med og fortalt min livshistorie
Længere nede vil jeg uddybe, hvorfor jeg netop valgte at blive en del af Fortællekorpset, og hvordan det har været at fortælle min historie for andre. Men først vil jeg give et indblik i, hvad Fortællekorpset egentlig er, og hvordan det foregår med kursus og koordinering af opgaver.
Hvad er Fortællekorpset?
Fortællekorpset er et sideprojekt i Husrum Danmark, som har til hensigt at gøre unge mennesker klar på og sikker i at fortælle deres livshistorie til et publikum fx for andre unge mennesker, der kunne tænke sig at kunne spejle sig i deres historie, et firma, lærerstuderende mv. Men det er først og fremmest til sig selv. Selvom du tager kurset, så er du ikke forpligtet bagefter til at tage ud og fortælle andre din historie.
Hvordan fungerer kurset, og hvordan foregår koordinering af opgaver?
Selve kurset har fundet sted 2 gange, og hver gang af 4 kursus gange af flere timers varighed enten i weekenden eller efter arbejde/skole. Der er mellem 8-10 unge med hver gang, og det er 1-2 frivilligkoordinatorer, der styrer slagets gang. Det er de unges menneskers livshistorie, som danner udgangspunkt for, hvad der arbejdes med. Begge gange kurset har været afholdt, har der i starten af kurset været en medarbejder fra fortæl.dk ude og fortælle om, hvad der karakteriserer en livshistorie og give konkrete redskaber til at nedskrive sin egen livshistorie. Det har for eksempel været, at vi skulle til at starte med at inddele vores livshistorie i kapitler for at gøre det mere overskueligt. Et andet greb er at knytte de små historier, som bliver til hele livshistorien sammen, op på knager. En knage kunne være et vendepunkt i ens liv, da man blev student, en kæreste gik fra en, et dødsfald eller lignende og så beskrive de følelser, episoden satte i gang. Det er med til at skabe et fast holdepunkt og noget konkret at forholde sig til som publikum, og det gør det også nemmere at indleve sig i.
I midten af kurset kommer der en tidligere uddannet i Fortællekorpset ud og fortælle sin historie. Det er med til at give inspiration til ens egen historie, et eksempel på hvordan man kan opbygge den, og oftest kan man også spejle sig i nogle af følelserne, der kommer i fortællingen, så det er også med til at skabe samhørighed og følelsen af, at man ikke er alene. Det vigtigste her er at sige, at fortællingerne kan se ud på mange måder. Nogle skriver en lang historie med fx selvaccept eller ensomhed som tema, andre skriver det som en lang fortælling eller nedskrevet på digtform. Det fungerede bedst for mig at skrive det på digtform. Løbende er der små skriveøvelser eller feedbackøvelser med en makker, hvor så den sidste gang er det store skrivedag. Her gik vi rigtig i fordybelse og fik skrevet en stor del af livshistorien. Som oftest er der også lidt arbejde hjemme med at færdiggøre den, men det afhænger af, hvordan ens skrivestil er og ens skrivetempo.
Da kurset sluttede, blev alle spurgt om, om de havde lyst til at blive en del af Fortællekorpset. Hvis man har lyst, bliver man del af en facebookgruppe, hvor der løbende bliver formidlet om opgaverne: formål, omfang, tid og sted. Hvis der brug for en tydelig retning af en livshistorie, vil der også stå det, fx; at de rigtig gerne vil høre om erfaring med ensomhed, inden man kom ind i Husrum, eller hvis det er en specifik målgruppe fx børn i alderen 6-10 år, så man kan gøre sig tanker om dette inden formidlingen. Så melder man selv ind til opgaven og møder så op det pågældende sted og tid med livshistorien. Oftest er der også en frivilligkoordinator til stede, og I er oftest 2 unge ude og snakke, både for at vise variationen af livshistorier men også for at skabe tryghed for jer.
Hvorfor valgte jeg at blive en del af Fortællekorpset?
Jeg havde været en del af Husrum Danmark i Aarhus i under et år, da tilbuddet om at få kurset i Fortællekorpset poppede op som et opslag på Facebook. Først tænkte jeg, at det lød spændende, men ikke havde tid. Men da jeg blev prikket til på skulderen af Line, Frivilligkoordinator i Aarhus, om at hun synes det nok lige kunne være mig, og jeg kunne være god til at fortælle, så genovervejede jeg det og meldte mig til. Jeg havde fra start af, da jeg kom til Husrum i Aarhus følt mig velkommen, tryg og inkluderet, men at blive en del af Fortællekorpset har skabt endnu større følelse af at være velkommen og at være inkluderet. Det har forstærket følelsen med 10. Den første gang jeg deltog i Husrum Danmark i Aarhus efter forsamtalen med Line (Frivilligkoordinator i Aarhus), var til julefrokost i Aarhus, hvor frivilligkoordinator Anja tog hjerteligt imod mig. Jeg er ret modig af min natur, så det føles ikke så grænseoverskridende at være en del af julefrokosten, men må dog krybe til korset, at der var mange mennesker at forholde sig til, så det var rart med èt smilende ansigt at forholde sig til.
Personligt har jeg været til både psykolog og psykoterapeut af flere omgange og synes godt om det – og da jeg så Fortællekorpset, så jeg det som en form for selvterapi, og uden at det kostede noget, og også uden at det blev alt for formelt – som det nemt kan blive hos en psykolog. Det tiltalte mig også at skrive sin livshistorie ned. Jeg har mest brugt min stemme til at fortælle, aldrig rigtig at skrive ned. Derudover fik jeg også disse tanker: Hvis jeg med min historie blot kan få én til at føle sig mindre ensom, mindre angstfyldt, indgyde mod eller lignende. Eller i det mindste bare være med til at forebygge, at det ikke bliver et tabu at tale om, hvordan vi går og har det som mennesker – både hvad angår tanker, følelser og holdninger, og hvad der har formet os til de mennesker, vi er i.
Hvordan har det været at fortælle min historie for andre?
Jeg valgte at nedskrive min historie, først ved at inddele den i ni kapitler og dernæst skrive den som små korte historier/digte og blande både dansk og engelsk i. Jeg elsker til daglig at skrive digte som en måde for mig at udtrykke og bearbejde følelser. Desuden har jeg nogle venner, som taler engelsk. Så på den måde blev min livshistorie meget sigende for, hvem jeg er. Jeg har både mærket ro, men også i stigende grad angst, når jeg har fortalt min livshistorie. For mig er det meget personligt og deraf grænseoverskridende, men desto mere jeg har fortalt den, desto nemmere og mere trygt har det været. I processen har jeg både mærket øget selvtillid og selvværd.
Jeg håber dette blogindlæg har givet dig et indblik i, hvad Fortællekorpset er og hvad det har givet mig som person.
Savner du et fællesskab med ligesindede som måske er ensom, oplever angst eller lignende, så læs lige her:
Jeg vil vædde på, at der findes et fællesskab til dig derude, og fællesskabet higer efter, at du finder netop det. For fællesskaber er til for at hjælpe og gøre en forskel og vigtigst af alt at gøre det i en tryg ramme. Husrum Danmark er ét ud af mange. Måske passer du bedre ind i et andet? Mit råd er at springe ud i en forsamtale til Husrum Danmark, og hvis du synes det er svært og hårdt at stå med selv, og du bor i Aarhus, så ræk ud efter foreningen Social Sundhed Aarhus. De har frivillige som hjertens gerne vil hjælpe med at være en tryg støtte til en forsamtale. Husk at det værste der kan ske til en forsamtale er, at du finder ud af, at Husrum ikke lige er dig og bliver henvist til et andet fællesskab. Men du ved jo ikke, hvad der er dig, før du har prøvet det, vel?
Flere indlæg fra HUSRUMs blog. Læs fx: Vi anbefaler: Ensom ungdom af Mathias Lasgaard og Heidi Krumhardt Mortensen
