Karin Ito, chefkonsulent i DISCUS, gæsteblogger
De sidste to år, har jeg haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Husrum om at udvikle en manual til brobygning mellem Husrum og andre organisationer, klubber mv.
Samarbejdet udsprang i sin tid af en drøftelse af, hvordan Husrum kunne blive lige så god til at hjælpe de unge videre til nye fællesskaber, som de er til at modtage og inkludere de unge i det trygge fællesskab i Husrum.
Gennem en række projektansøgninger fik vi gradvist beskrevet en plan for hvordan, og fik til sidst en bevilling til at gå i gang med opgaven.
Målet med projektet var klart: at unge i Husrum går styrket videre fra Husrum til andre sociale fællesskaber, inden de fylder 30 år. Og at Husrum som organisation har integreret brobygning i sine aktiviteter og samtidig støtter de klubber, foreninger og aktiviteter, der bygges bro til i at inkludere sårbare unge i deres fællesskaber.
Det blev en meget spændende og lærerig proces, hvor vi med afsæt i både de unges ønsker og ideer og i koordinatorernes erfaringer og ’eksperimenter’ hele tiden blev klogere på, hvad der skal til for at bygge gode broer mellem Husrum og andre steder. Broer, som de unge er trygge ved og får lyst til at gå ud på, også selvom det kan give sommerfugle i maven. Og uden at de unge, som endnu ikke er klar til at krydse broerne, oplever at blive efterladt. Der blev sat ord på både de udfordringer og sejre, der var undervejs og for mig at se, kom der også en (endnu) større fælles forståelse af, hvad Husrum er og står for.
Som udefrakommende uden det store forkromede kendskab til, hvilke fine balancer og hensyn der er nødvendige i arbejdet med sårbare unge og en indsats drevet af frivillige, har det været virkelig givende at få indblik i både det store arbejde, der bliver gjort i Husrum – og hvad det betyder for de unge.
Som konsulent er jeg vant til ’svinkeærinder’ og til at tingene går anderledes end planlagt. Det dejlige ved dette projekt har været, at det var der plads til. Det sker også af og til, at projekter bliver gennemført og evalueret, for derefter at blive ’glemt’ på hylden. I dette tilfælde er jeg meget glad for at opleve, at Husrum i den grad har taget projektet til sig og vil arbejde videre med det. Det er det bedste, der kan ske.
Så tak til alle de unge, til koordinatorer, frivillige og samarbejdspartnere, for at dele jeres tanker, oplevelser og erfaringer. Al mulig held og lykke med brobygning fremover.
Læs mere om projektet og om DISCUS generelt på: https://discus.dk/
Flere indlæg fra HUSRUMs blog. Læs fx: Et lys for dem, der intet lys kan se
