Du fortjener en tryg base

Kunne du tænke dig en tryg base med socialt samvær i hverdagen, hvor du kan få støtte til at arbejde med dine udfordringer? Hvis ja, så skulle du overveje at flytte ind i et af HUSRUMs bofællesskaber.

img_bofaellsesskab

“En tryg base med socialt samvær i hverdagen”

Bofællesskabernes faciliteter

HUSRUMs to bofællesskaber ligger på Kalmargade i Aarhus Nord. Bofællesskaberne rummer tre værelser (forskellige størrelser) samt et køkken med altan og badeværelse til deling. Man kan bo i et bofællesskab i op til 12 måneder, og du betaler husleje for at bo der.

Hygge med bofæller og frivillig bostøtte

Bofælleskaberne får besøg af HUSRUMs frivillige bostøtter en gang ugentligt, hvor der laves mad i fælleskab og følges op på individuelle udviklingsmål og handleplaner. Bostøtterne støtter beboerne i deres sociale mål og praktiske gøremål, som eksempelvis rengøring, hvis der er behov for det. Bostøtterne arrangerer også sociale aktiviteter ude af huset, hvor I kan lære hinanden godt at kende og få sjove oplevelser sammen.

Vil du orienteres, når et værelse et ledigt?

Når der er et ledigt værelse i HUSRUMs bofællesskaber, vil det blive annonceret på vores Facebook-side og i vores nyhedsbrev, som du kan skrive dig op til nederst på siden. Hvis du er interesseret i at flytte ind i et af vores bofællesskaber, kan du også blive skrevet på venteliste.

Vil du gerne flytte ind i et af bofællesskaberne?

For at flytte ind i et af vores bofællesskaber skal du til en indledende samtale ved HUSRUMs projektkoordinator og en matchsamtale i bofællesskabet, hvor du møder de andre beboere. Kontakt os for at aftale en tid til en indledende samtale eller en fremvisning af bofællesskaberne.

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/d/d/a/husrum.dk/httpd.www/wp-content/themes/jevelin/inc/helpers.php on line 496